Pasta med kødsovs

2025-06-30

Pasta med kødsovs – En klassiker, der aldrig går af mode

Der er noget trygt og nostalgisk ved en god omgang pasta med kødsovs. Det er nem hverdagsmad, som både børn og voksne elsker, og så er det en ret, der nemt kan tilpasses efter hvad man har i køleskabet.

Denne opskrift kræver få ingredienser, men smager af meget. Den kan laves på under 30 minutter og fungerer perfekt til både travle hverdage og hyggelige middage.

Velbekomme!

Ingredienser

Opskrift til 4 pers.

400-500g hakket oksekød
1 løg i tern 
2-3 presset hvidløg
1 revet squash
1 bouillonterning opløst i 4 dl. kogende vand
1 dåse hakkede tomater
1-2 tsk. paprika
salt og peber efter smag. 
evt. lidt jævning lavet på vand og mel.

tilbehør:

Pasta
evt. salat og flutes.

Fremgangsmåde

Start med at forberede grøntsagerne – hak løget fint, pres hvidløget, og riv squashen groft. Varm derefter lidt olie op i en stor gryde, og svits løg og hvidløg, indtil de er klare og let gyldne. Tilsæt det hakkede oksekød og brun det godt af, så det får masser af smag.

Når kødet er brunet af, røres den revne squash i sammen med paprika, salt og peber. Lad det hele simre et par minutter, inden du tilsætter bouillonen samt de hakkede tomater. Rør det hele godt sammen, og lad retten småkoge i 15-20 minutter.

Kog pastaen efter anvisning på pakken mens sovsen småkoger.

Ønsker du en tykkere konsistens på sovsen, kan du jævne den ved at røre lidt mel ud i koldt vand og tilsætte det lidt ad gangen, mens retten simrer. Til sidst smager du til med salt, peber og eventuelt lidt ekstra paprika, hvis du ønsker mere krydderi.

Velbekomme!

Et lille tip:
Jeg kigger ofte i grøntsagsskuffen for at se, om der er noget, der trænger til at blive brugt. Denne ret er nemlig perfekt til at få tømt ud i køleskabet. Jeg har med stor succes tilføjet både friske tomater og peberfrugter til sovsen – det giver ekstra fylde og smag. Også revne gulerødder passer rigtig godt ind og er en sikker vinder, både hos børn og voksne.

Din titel

Her starter teksten. Du kan klikke her og begynde at skrive. Sed ut perspiciatis unde omnis iste natus error sit voluptatem accusantium doloremque laudantium totam rem aperiam eaque ipsa quae ab illo inventore veritatis et quasi architecto beatae vitae dicta sunt explicabo nemo enim ipsam voluptatem.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang